Om

Rutineret leder med lang erhvervserfaring.
“Jeg bruger min rutine og erfaring i mit daglige arbejde med små og mellemstore virksomheder i Danmark”. (SMV’er)

Jeg har arbejdet mange år indenfor den finansielle sektor og diverse andre private virksomheder, hvor jeg har opnået erfaring som direktør, kreditchef, mentor, projektleder, headhunter, sagsbehandler og bogholder.
Min praktiske erfaring har jeg suppleret med HD i finansiering, en projektlederuddannelse, lederuddannelse, bestyrelsesuddannelse og en række andre kurser og certifikater.

Jeg har besøgt danske virksomheder i over 20 år for at vurdere personer, ledelser, forretningsmodeller, produktionsapparater, regnskaber og sikkerheder.
Jeg tilbyder sparring og rådgivning til virksomhedsledere, uanset om du er ejerleder eller ansat direktør.
Som en rutineret leder med lang erhvervserfaring arbejder jeg i øjenhøjde med mine kunder og tager udgangspunkt i den aktuelle situation, som jeg griber praktisk an.